23948sdkhjf

iPhone har problemer i Europa

Lanceringen af Apples mobiltelefonsatsning går ikke helt som planlagt i Europa. Konkurrencemyndighederne kræver, at kunderne ikke må bindes til bestemte teleselskaber.
Planen var, at iPhone skulle introduceres eksklusivt gennem et enkelt teleselskab i hvert land, men allerede nu ser den strategi ud til at gå i vasken. I Frankrig var konkurrencemyndighederne hurtigt ude med et forbud mod amerikanernes aftale med Orange, og nu har også de tyske konkurrencemyndigheder vendt tommelfingeren nedad for Apples eksklusivaftale med T-Mobile. Det skriver Financial Times ifølge Computerworld.

- Dette er et eksempel på, hvor kompleks det er at sælge mobiltelefoner i stedet for forbrugsvarer til massemarkedet. Apple har nok undervurderet kompleksiteten i at sælge telefoner i Europa, udtaler Ben Wood, analytiker hos CCS Insight til Finansial Times.

I Danmark må man endnu vente på den officielle lancering af iPhone. Her har Apple problemer med den danske regel om, at mobiltelefoner skal låses op efter seks måneders brug. Apples normale tidsfrist er 24 måneder. P.t. er det dog muligt at købe telefonen gennem Telekæden uden om Apples officielle salgskanaler.
Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094