HP første it-virksomhed, der runder 100 mia. dollars
Det er ikke kun i Danmark, at HP’s salg går forrygende. På verdensplan har giganten rundet en omsætning på 100 mia. dollars i seneste regnskabsår.
Også indtjeningen er fulgt med op og endte med en stigning på 17 % til 7,3 mia. dollars. Specielt inden for salget af pc’er har der været kraftig fremgang. Her har man for alvor givet konkurrenten Dell baghjul med en vækst i omsætningen på 30 % - og 49 % på bærbare.