HP stormer frem i Danmark
Også i Danmark tjener HP styrtende med penge. Det danske marked voksede med 10 % for den amerikanske pc-producent.
Det er både markedet for pc’er og printere, der har været med til at sende væksten i vejret. Salget af pc’er er gået 14 % frem, mens salget af printere er steget med 9 %.
- Vi har taget markedsandele inden for alle segmenter af pc-markedet, siger administrerende direktør Keld Jersild Olsen, HP Danmark, til Ritzau.