23948sdkhjf

Boeing vil teste droner i Odense

For første gang nogensinde vil der nu blive testet langtrækkende droner i Danmark.
Luftfartsproducenten Boeing har i dag skrevet under på en aftale, der betyder, at Boeing kan flyve med deres store droner fra dronetestcenteret i HCA Airport ved Odense. Det oplyser DR Fyn.

Lufthavnen huser Danmarks eneste testcenter for droner, og med aftalen rykker centeret for alvor ind i superligaen af testcentre, vurderer lufthavnsdirektør Christian Berg.

- Det er en blåstempling af det arbejde, vi har gjort med dronetestcentret. Boeing er en stor spiller på markedet, så at firmaet nu samarbejder med os har stor betydning, siger han.

De første demonstrationsflvyninger med dronen vil blive foretaget i maj, og kræver særlig tilladelse fra Trafikstyrelsen.

Boeing har en hel række grunde til at indgå aftalen med HCA Airport.

- Her er god infrastruktur og gode faciliteter og testcentrets samarbejde med Syddansk Universitet er meget vigtigt for os, siger Debbie Rub, der er Vice President og General Manager for Boeing Global Strike.

Odenses borgmester Anker Boye håber, at aftalen med Boeing kan hjælpe testcenteret UAS Denmark et stort skridt frem mod målet, der går ud på at blive blandt verdens førende af slagsen. Han siger til DR Fyn:

- Vi har en god niche her. Vi har en lufthavn, som bliver brugt til charterflyvninger om sommeren, men ellers kan vi reservere luftrummet til droner, som oven i købet kan få en tur ud over vandet. Det er meget sjældent i Europa, hvor der er ved at være fyldt godt op i de højere luftlag, siger Anker Boye.

Det er dronen ScanEagle, som Boeing vil teste i HCA Airport. Den har lang rækkevidde og bruges til overvågning og rekognoscering. Demonstrationerne vil blandt andet vise, hvordan droner kan bruges til at overvåge havmiljø og i forsvarets missioner – for eksempel i Arktis.

/Ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141