23948sdkhjf

Amerikansk uro presser Electrolux

Usikkerheden om den amerikanske økonomi får analytikerne til at tvivle på, at den svenske hvidevareproducent Electrolux kan nå sine mål i USA.
Siden midten af juli er Electrolux’ aktiekurs raslet ned med 15 %, og det er blandt andet sket, fordi analytikerne i stigende grad begynder at tvivle på, at hvidevaregiganten kan opfylde sine salgsmål på det usikre amerikanske marked. Det skriver Di.se.

Markedet i USA har i første halvår været præget af usikre økonomiske prognoser, og selv om Electrolux har taget højde for en nedgang i salget af hvidevarer i første halvår, tvivler mange på, at det tabte kan hentes i andet halvår.

I en analyse lavet af Handelsbanken betegner man udsigterne for det amerikanske hvidevaremarked som yderst usikre. I juli faldt salget af hvidevarer fra de seks største producenter med 4,4 %.

Hos Electrolux afviser man spekulationerne og forsvarer sig med med, at man har taget forbehold for det usikre amerikanske marked i virksomhedens økonomiske prognoser.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084