23948sdkhjf

Svenske Prevas på opkøb i Danmark

Den svenske producent af indlejrede systemer, Prevas, har underskrevet et Letter-of-Intent om køb af den danske virksomhed Kasmatic Innovations A/S.
Dermed fortsætter Prevas sin ekspansion i Danmark, hvor man i fremtiden vil have 70 medarbejdere og en omsætning på 70 mio. svenske kr. Det er blandt andet Kasmatics netværk på DTU, som Prevas har været interesseret i.

Kasmatic udvikler kundetilpassede elektronik- og programvarer, og virksomheden har stærke kontakter på DTU, hvor man også har til huse. Opkøbet omfatter også det netværk af mere end 20 underkonsulenter fra DTU, som Kasmatic gør brug af. Blandt kunderne finder man virksomheder som Ambu International, Cappit, Geopal System, HMAK, Laerdal, Powersense og Vestas.

- Prevas er et nordisk udviklingshus med hele verden som marked. Vi fortsætter forventeligt vores kraftige ekspansion i Danmark samtidig med, at vi forstærker vores evne til at tilbyde udvikling af intelligente produkter på det globale marked, siger Anders Englund fra Prevas.

Kilde: Prevas - http://www.prevas.se

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063