23948sdkhjf

Dansk kapitalfond køber svenske Emotron

Den danske kapitalfond Polaris har købt Emotron AB med hovedkontor i Helsingborg. Målet er mindst at fordoble omsætningen over fem år.
Emotron udvikler og producerer avanceret udstyr, som gør det muligt for at forbedre omkostningseffektivitet og pålidelighed i processer og maskiner, som drives af elmotorer. Det konstant voksende fokus på energibesparelser overalt i samfundet er dermed et stærkt grundlag for Emotrons hidtidige og forventede vækst.

Emotron blev grundlagt i 1992 ved en fusion af tre virksomheder og har under den nuværende ledelse udviklet sig stærkt. De seneste fire år er omsætningen steget gennemsnitligt 15 % årligt og var i 2006 303 mio. svenske kr., mens driftsresultatet sidste år blev godt 20 mio. svenske kr. I år ventes omsætningen at stige 20 % til ca. 360 mio. svenske kr. med en endnu højere overskudsgrad.

Polaris’ mål er over de kommende fem år mindst at fordoble omsætningen i Emotron. Virksomheden ventes at vokse stærkt i Europa, især på hjemmemarkederne i Tyskland, Holland og Sverige. Satsningen på vækst vil ske i tæt samarbejde med det etablerede partner- og distributionsnetværk over hele verden.

- Emotrons produkter og løsninger bidrager aktivt til, at kunderne opnår væsentlige energibesparelser og øger effektiviteten. Samtidig mindskes sliddet på maskinerne, så deres livslængde øges. Det er en stærk forretningsmodel både at skabe besparelser, bidrage til højere effektivitet og forbedre miljøet, siger Peter Ankerst, partner i Polaris Private Equity.

Emotron har 150 ansatte. De fleste er ansat på de to produktionssites i Helsingborg og i Bladel, Holland. Emotron har datterselskaber i Tyskland, Holland, USA og Sverige samt eget kontor i Kina.

Kilde: Polaris - http://www.polarisequity.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062