Danske kameraer på rum-mission
Stjernekameraer udviklet og håndbygget ved DTU Space bliver denne måned sendt på NASA-mission i verdensrummet.
I september 2015 vil de fire fartøjer i MMS-missionen være i position til at begynde udforskningen af magnetic reconnection omkring Jorden. (Kilde: DTU)
Af Lars Dalsgaard Adolfsen
Missionen er døbt MMS (Magnetospheric Multiscale) og består af fire identiske fartøjer, der alle er udstyret med et firdobbelt stjernekamera, som er udviklet og håndbygget på DTU Space. Kameraerne skal sikre, at fartøjerne har den rette orientering i rummet. Hvert rumfartøj er udstyret med 120 meter lange bomme og skal flyve i en nøje planlagt formation med ti kilometers afstand indbyrdes og samtidig i en afstand fra Jorden, som varierer mellem 900 km og 150.000 km.
To årtiers samarbejde mellem DTU og NASA
DTU Space og NASA har samarbejdet igennem snart to årtier, og NASA har brugt stjernekameraerne til adskillige missioner. NASA udtrykker glæde over DTU-teknologien på MMS-fartøjerne:
- Stjernekameraerne fra DTU Space er specialbyggede til MMS-missionen, og de bliver betragtet som vigtige komponenter i fartøjernes kontrolsystemer. Efter opsendelsen vil kameraerne på de fire fartøjer forsyne kontrolsystemerne med data, der gør det muligt med høj præcision at fastlægge deres positioner og hastighed. Det er en krævende opgave, idet hvert fartøj skal dreje om sin akse tre gange i minuttet og samtidig flyve i en fast geometrisk formation, udtaler Samuel J. Placanica, der er chefingeniør på MMS Attitude Control System.
Viden skal forebygge konsekvenserne ved elektriske storme
MMS-missionen skal udforske fænomenet magnetic reconnection, som er betegnelsen for den proces, der sker, når to magnetfelter forbindes og afbrydes igen. Ved forbindelsen sker en eksplosiv overførelse af energi.
Tættere på Jorden, hvor MMS-fartøjerne skal færdes, opstår magnetic reconnection, når partikler fra Solens udbrud rammer Jordens magnetfelt. Energioverførslen påvirker det, man kalder rumvejret. Det er de elektriske storme, der skaber polarlyset på Jorden, men også kan forstyrre elektronikken i satellitter og skabe fejlstrømme i elektriske kredsløb på Jorden.
MMS-fartøjerne skal flyve gennem områder omkring Jorden, hvor man ved, at magnetic reconnection finder sted. Håbet er at fange magnetic reconnections, mens de sker. En fuld forståelse af processen kan føre til bedre prognoser af rumvejret, og dermed forebygge de negative følger af de elektriske storme og sikre os bedre forståelse af de mekanismer, der ligger bag accelerationen af den energirige kosmiske stråling.
Stjernekameraet
Stjernekameraerne bliver brugt som kompas på rumfartøjer, så forskerne kender fartøjets position i rummet.
Et stjernekompas består af to hoveddele. Dels et digitalkamera, der fotograferer stjernehimmelen. Dels en computer, der matcher digitalbillederne til et stjernekort lagret i computeren.
Ved at sammenligne den fotograferede stjernehimmel med stjernekortet, kan stjernekompasset afgøre et rumfartøjs position.
Til dato har DTU Space leveret stjernekompasser på mere end 50 internationale missioner i rummet.
Stjernekameraerne bliver brugt som kompas på rumfartøjer, så forskerne kender fartøjets position i rummet.
Et stjernekompas består af to hoveddele. Dels et digitalkamera, der fotograferer stjernehimmelen. Dels en computer, der matcher digitalbillederne til et stjernekort lagret i computeren.
Ved at sammenligne den fotograferede stjernehimmel med stjernekortet, kan stjernekompasset afgøre et rumfartøjs position.
Til dato har DTU Space leveret stjernekompasser på mere end 50 internationale missioner i rummet.
