23948sdkhjf

Stor Logimatic-ordre i ørkengartneri

Aalborg-firmaet har fået en af sine største industriopgaver til dato i den australske ørken.
Et kontrolsystem fra Logimatic Engineering i Aalborg skal sikre, at et nyt teknologikoncept fungerer og udnytter solenergi og havvand til et 200.000 kvadratmeter stort gartneri i den knastørre udkant af den australske by Port Augusta.

- Det er et af de største industriprojekter, vi nogensinde har haft. Vi går i gang med opgaven nu og installerer den første hardware umiddelbart efter sommerferien, siger administrerende direktør i Logimatic Engineering, Troels Severinsen, til Nordjyske Stiftstidende.

Rekordkontrakt
Logimatic Engineering er med et it- og styresystem underleverandør til Aalborg CSP. Firmaet udvikler vedvarende energiteknologier indenfor koncentreret solkraft (CSP) og skal udvikle og levere det integrerede solenergi system til drift af de nye drivhuse hos Sundrop Farms. Anlægget giver Aalborg CSP en rekordkontrakt på mere end 200 millioner kroner.

Kontrolsystemet fra Logimatic skal sikre, at solenergisystemet fungerer problemfrit hele året og tilpasser sig forskellige sæsonprægede.

Logimatic og Aalborg CSP har tidligere arbejdet sammen. For få år siden leverede Logimatic store el- og automationsløsninger til pålidelig drift af Aalborg CSPs dampkedler i soldrevne kraftværker i den sydlige del af Spanien.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093