23948sdkhjf

Dansk virksomhed i vindmøllesamarbejde med norsk gigant

Vojens-virksomheden Gram & Juhl har underskrevet en rammeaftale med Kongsberg om udviklingen af et vindmølle-monitoreringssystem.
Kongsberg er i gang med udviklingen af et turbineuafhængigt Wind Farm Management System (WFMS). Systemet skal baseres på Kongsbergs erfaring med automation og beslutningsstøttesystemer inden for forsvar, den maritime sektor samt olie- og gasindustrien.

Danske Gram & Juhl skal bidrage til udviklingen med virksomhedens ekspertise inden for systemer til tilstandsovervågning af vindmøller. Det skriver Kongsberg i en pressemeddelelse.

En væsentlig del af samarbejdet bliver desuden at undersøge muligheden for integration af Gram & Juhls Turbine Condition Monitoring-teknologi (TCM) i Kongsbergs WFMS. Derudover vil man undersøge mulighederne for at bruge TCM-teknologien inden for marine- og offshore-industrien.

Gram & Juhls TCM-teknologi blev lanceret i 1999 og er blevet implementeret i 13.000 vindmøller verden over. Af disse er mere end 1.500 installeret offshore.

- Vi er meget tilfredse med at kunne offentliggøre denne rammeaftale med Gram & Juhl forud for den formelle lancering af vores WFMS-system til styring af vindmølleparker senere i år, siger Kristian Holm, administrerende direktør hos Kongsberg Renewables Technology.

- Kongsberg er en udmærket partner. Deres enorme erfaring fra marine og offshore vil blive nyttig, når vi forsøger at udvide brugen af TCM-teknologien til andre industrier, siger Axel Juhl, administrerende direktør hos Gram & Juhl.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094