23948sdkhjf

KK Wind Solutions runder milliarden

Omsætningen hos KK Wind Solution passerer milliarden og før-skat-resultatet de 100 millioner kroner i regnskabsåret 2013/2014.
Leverandør af styringselektronik til vindmøller KK Wind Solutions har i regnskabsåret 2013/2014 passeret den første milliard i omsætningen, mens før skat-resultatet er fordoblet, skriver dagbladet Børsen.

Omsætningen lander på 1,1 mia. kr., hvilket er en fremgang på 35 procent, mens resultatet før skat passerer de 100 mio. kr. Nu er målet for KK Wind Solutions at nå de to mia. kr. i omsætning inden for tre år.

Forklaringen på fremgangen er for direktør hos KK Wind Solutions, Tommy Gundelund Jespersen åbenlys:

- Vi laver komplette styringsløsninger, systemleverancer, så vores kunder – vindmølleproducenterne, der laver nye møller – kan nedsætte antallet af leverandører. Vi tager så at sige en større andel af mølleprojekterne, siger adm. direktør i KK Wind Solutions, Tommy Gundelund Jespersen.

KK Wind Solutions har netop lukket sin R&D-afdeling i Aalborg og flyttet den til hovedsædet i Ikast.

Læs også: PowerCon overtager medarbejdere fra KK Wind Solution
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078