Svensk it-virksomhed kæmper for livet
Svenske Switchcore meddelte midt i maj, at virksomheden var i akut finansiel krise. Nu synes et salg at være sidste chance for overlevelse.
Analytikere vurderer, at eneste reelle mulighed for virksomhedens overlevelse er et salg, og Switchcores administrerende direktør Erwin Leichtle meddeler da også, at han allerede er i seriøse forhandlinger med mulige købere.
Switchcore udvikler og producerer netværksanordninger til computersystemer og har hovedkvarter i Lund.