Tysk ledighed i fortsat fald
Den tyske økonomi buldrer atter derudaf, og torsdag offentliggjorde det føderale arbejdsagentur nye positive ledighedstal.
Dermed ser det ud til, at det tyske opsving har bidt sig fast. Det sidste år er 732.000 tyske ledige atter kommet i arbejde, og ledighedsprocenten er faldet til 9,1.
- Opsvinget i Tyskland varer ved og sætter stadig gang i arbejdsmarkedet, konstaterer Frank-Jürgen Weise, chef for det tyske arbejdsagentur.