23948sdkhjf

Forsvarsindustrien kan blive en guldgrube for underleverandører

Der er milliarder at hente for små og mellemstore danske virksomheder, hvis de får foden inden for som underleverandør til nogle af de store forsvarsprojekter.
Nøgleordene er kompetence og specialviden, når det drejer sig om at få fodfæste på det attraktive marked for millitærudstyr. For har man disse egenskaber, er der gode muligheder for at få en lille bid af verdens gigantiske forsvarsbudgetter. Det skriver Børsen tirsdag.

- Det er især som underleverandører, at mindre og mellemstore danske virksomheder skal i gang. Der er mange niveauer i udviklingen og fremstillingen af de ofte meget komplekse produkter til forsvarsindustrien. Selv det mest avancerede og komplekse består jo af en række mindre komplekse elementer, udtaler direktør for Center for Underleverandører, Peter Aarø Rasmussen til Børsen.

Danske virksomheder som Terma, Systematic, Hydrema og Logimatic har allerede haft stor succes på markedet, og de bekræfter, at der er god grund til optimisme for andre danske underleverandører.

Alene de danske investeringer i nyt materiel til forsvaret udgør i perioden 2005-2009 ca. 14 mia. kr., og mindst 6-7 mia. kr. af disse vil blive brugt hos danske underleverandører. Til sammenligning har det amerikanske forsvar et budget på ca. 1.000 mia. kr. på indkøb af nyt materiel i 2008.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095