23948sdkhjf

Dronechef: Amerikanske producenter efterspørger faciliteter

Verdens største droneland udbygger kontakter til Danmark.
Den udenlandske interesse for danske droneteknologi kan mærkes ved det nationale testcenter for droner i Odense, UAS Test Center Denmark.

Specielt amerikansk bevågenhed blev understreget, da USAs ambassadør, Rufus Gifford, lagde vejen forbi testcentret:

- Vi mærker en stigende interesse fra USA. De amerikanske producenter efterspørger faciliteter i Europa, hvor de kan udføre drone-demonstrationer og træne deres kunder i brugen af systemerne. På sigt kan man også forestille sig egentlige virksomhedsetableringer, udtaler projektchef for droner i testcentret, Michael Larsen.

Dansk samarbejde med Boeing
Udover testcentret driver Odense lufthavn, HCA Airport, også dronenetværket UAS Denmark. Det omfatter nationale og internationale organisationer og virksomheder, heriblandt amerikanske Boeing. Fly-mastodontens medlemskab har medført, at droneproducenten Sky-Watch og DTU Space har indgået et samarbejde med netop Boeing om at udvikle en ny dansk beredskabsdrone. Den skal både kunne lette og lande lodret som en helikopter og flyve som et almindeligt fastvinget fly.

Mulighederne for at dronecentret i Odense vil kunne tiltrække international interesse, er gode vurderer Kim Schultz fra Udenrigsministeriets ”Invest in Denmark”. Det vil give danske dronevirksomheder bedre muligheder for at lave samarbejde og forretning med udenlandske virksomheder.

- Danmark er internationalt anerkendt som en velfungerende indgang til det europæiske marked inden for visse typer robotteknologi. Et dronecenter i Odense med særligt gode muligheder for at flyve med forskelligt udstyr vil have stor betydning for at kunne tiltrække udenlandske virksomheder i branchen og dermed skabe nye arbejdspladser til Danmark, siger Kim Schultz.

I videoen kan du se USAs ambassadør, Rufus Gifford, flyve en drone ved besøget i Odense.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047