Vækstambitioner fra dag ét hos Delta Optical Thin Film
Ny ledelse og nye investorer vil skabe vækst i nyetablerede Delta Optical Thin Film A/S med målrettede investeringer.
Ejerkredsen bag det nye firma består af nuværende forretningschef og administrerende direktør i det nye firma, Poul Svensgaard, og udviklingschef Henrik Fabricius samt industrielle, udenlandske investorer.
- Aftalen sker som et naturligt led i Deltas fokuseringsstrategi på vores GTS kerne og forretning. Det er samtidigt glædeligt, at vores optiske tyndfilmsproduktion får nye ejere, som kan give aktiviteten de bedste betingelser for fremtidig vækst, udtaler Juan Farré, CEO for Delta.
Delta Optical Thin Film overtager alle relevante aktiviteter samt alle medarbejdere. Firmaet bliver boende i Deltas lokaler i Hørsholm.
Investerer i vækst
Ifølge Poul Svensgaard er processen med etableringen af den nye virksomhed gået meget hurtigt:
- Det hele er forhandlet på plads inden for det sidste kvartal af 2014 efter en vedtaget strategi. Vi har haft kontakt til investorerne gennem hele processen, og så er det altså lykkedes at forhandle forholdet på plads, oplyser Poul Svensgaard til Electronic Supply.
Han lægger ikke skjul på, at ændringerne åbner nye
Delta og optisk tyndfilm
Deltas kompetencer indenfor optisk tyndfilm har rødder tilbage til 1944 med etableringen af Optisk Laboratorium. Siden de tidlige 1990ere har firmaet arbejdet med computerstyret og automatisk deponering af avancerede optiske coatings.
Siden da har Delta hjulpet førende producenter af optiske instrumenter og mikroskoper med specialdesignede komponenter.
vækstmuligheder for firmaet:
Deltas kompetencer indenfor optisk tyndfilm har rødder tilbage til 1944 med etableringen af Optisk Laboratorium. Siden de tidlige 1990ere har firmaet arbejdet med computerstyret og automatisk deponering af avancerede optiske coatings.
Siden da har Delta hjulpet førende producenter af optiske instrumenter og mikroskoper med specialdesignede komponenter.
- Vi har med vores nye, eksterne partner fået finansiering, så vi kan få lavet nogle tiltrængte investeringer. Blandt andet i nyt produktionsudstyr, siger Poul Svensgaard og understreger, at han forventer, at firmaet vil kunne vokse på et verdensmarked, som er i fremgang.
- De senere års udvikling har betydet en unik udvidelse af produktprogrammet med blandt andet lineært variable filtre. Denne produktvifte åbner helt nye, globale markeder for os, fortæller Poul Svensgaard.