Medicinalkontrakt til Data Respons
Den norske koncern har indgået en kontrakt til 70 millioner kroner med en kunde på markedet for medicinaludstyr.
Leverancen bliver gennemført over de næste tre år, oplyser Data Respons i en pressemeddelelse.
- Vores kunde ønsker en strategisk partner i hele produktets livscyklus. Fra tidligt i udviklingsprocessen til løbende leverancer, siger koncernchef i Data Respons, Kenneth Regnvaldsen, og tilføjer, at denne type ordre stiler store krav til kvalitet, lokal ekspertise og et veludviklet produktions- og leverancenetværk i Asien.