23948sdkhjf

Aalborg-virksomhed skal lede rum-projekt

Virksomheden 2operate fra Aalborg har sammen med Thales Alenia Space España og TELE Greenland har underskrevet en kontrakt med det Europæiske Rumagentur.
Projektet skal bringe relevant teknologi, standarder og koncepter fra traditionel jord-baseret mobilkommunikation til satellitkommunikation. Det skriver 2operate i en pressemeddelelse.

Satellit-kommunikation, også kaldet satcom, forventes at spille en væsentlig nicherolle i fremtidens mobilnetværk ved blandt andet at sikre global dækning samt en række broadcasting-ydelser.

Fordi satcom udgør et mindre marked end jord-baseret mobiltelefoni, investeres der dog færre forsknings-ressourcer, og det nye projekt skal medvirke til at relevant forskning og innovation fra den jord-baserede tele-industri også tages i anvendelse i satcom-verdenen, skriver 2operate.

Hård konkurrence
Projektgruppen skal systematisk undersøge tele-industrien for muligheder, hvor satcom kan drage nytte af gennemførte udviklingsprojekter, herunder forberedelse af handlingsplaner for at få dette til at ske.

- Vi er som konsortium meget stolte over at blive udvalgt af ESA til at gennemføre dette projekt, hvor vi ved, at konkurrencen har været hård, siger Lars Moltsen, direktør i 2operate i pressemeddelelsen og tilføjer.

- De tre partnere bringer i fællesskab en stærk kombination af viden og erfaring fra såvel jord-baseret som satellit-baseret telekommunikation, og vi dækker både netværksdrift samt udvikling af hardware og software. Vores fokus i projektet vil være at omkostningen på hver enkelt bit, der sendes igennem netværket, skal bringes ned ved at ny teknologi og nye standarder hurtigere tages i anvendelse. Vi håber på, at dette vil medvirke til, at mange flere mennesker i verden vil få adgang til basale og avancerede tele-ydelser.

Tredje projekt
Dette projekt, som er planlagt til at vare 15 måneder, vil være første gang TELE Greenland medvirker i et ESA-projekt, mens det vil være tredje gang for 2operate. Det er dog første gang 2operate vil være projektleder for et projekt af denne størrelse. Thales Alenia Space har en lang historie af samarbejde med ESA.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078