23948sdkhjf

Kamstrup på opkøb

Målerproducenten overtager det århusianske softwarefirma Saseco, som er specialiseret i analytiske løsninger til energistyring.
Indsamling af data med høj nøjagtighed og pålidelighed er en forudsætning for intelligent forsyning. Og fremtiden handler om at udnytte data og skabe værdi for dem, der distribuerer og forbruger energi og vand.

Forbrugsmål udvikler sig fra at være en simpel optælling til at blive rygraden i den dataanalyse, som motiverer forbrugerne, og giver forsyningsselskaberne mulighed for at optimere forsyningen.

- Data skal kunne visualiseres, for at forbrugerne og forsyningsselskaberne intuitivt og faktabaseret optimerer forbrug og forsyning. Vi vil øge vores tilbud og kompetencer inden for analytisk software gennem partnerskaber og nyerhvervelser. Og opkøbet af Saseco er et vigtigt skridt i denne retning, siger Henrik Mørck Mogensen, teknologi manager, Software, i Kamstrup.

Saseco har udviklet programmet eButler, der visualiserer vand, el og varmeforbrug baseret på data fra intelligente målere. Kamstrup vil fortsætte med at supportere og udvikle eButler-produktet på tværs af alle vigtige forretningsområder, som en åben og integrerbar løsning.

- Med eButler vil forsyningsselskaber og vores øvrige kunder få en ny analytisk platform til at optimere deres netdrift og et værktøj til at servicere deres forbrugere. Gennem intuitiv visualisering kan forbrugerne i sidste ende få en dybere indsigt i deres energiforbrug og spare penge, siger Jens Andreasen, Kamstrups division manager i Metering Services Division.

For at sikre det fulde udbytte af de nye kompetencer inden for analyse af big data og brugerdreven innovation, vil Saseco blive en fuldt integreret del af Kamstrup i det kommende kvartal. Alle Sasecos medarbejdere vil således flytte til Kamstrups hovedkvarter i Stilling.

- Saseco har en lovende fremtid som en del af Kamstrups organisation. Det er en stor mulighed for at drage fordel af synergien mellem vores produkter til gavn for vores nuværende og fremtidige kunder, siger John Haar, administrerende direktør i Saseco.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094