23948sdkhjf

Develco Products vil hjælpe ældre i nød

Tanken om at ligge hjælpeløs i timevis, hvis man er så uheldig at falde, vækker utryghed hos de fleste ældre. Det samme gør tanken om ikke at vide, hvis ens gamle far eller mor har brug for hjælp. Dette vil pionerprojektet ”Gratis Tryghed” nu rette op på.
Århus Kommune vil i samarbejde med to lokale virksomheder afprøve, om noget så simpelt som fjernadgang til elforbrug kombineret med venner og families årvågenhed kan skabe mere tryghed i hjemmet blandt byens ældre.

Især for ældre er faldulykker en hyppig årsag til smerte og ubehag. Hele hver tredje i alderen 65+ oplever én eller flere faldulykker om året, og faktisk koster følgerne af faldulykker hvert år ca. 1.350 ældre livet. Med projektet "Gratis Tryghed" forsøger Århus Kommune, Develco Products og Saseco at fremme trygheden for ældre ved at færdes i eget hjem.

Automatisk alarmering ved uheld
Ved hjælp af simpel teknologi til at måle og dele forandringer i elforbrug sættes venner eller familie til ældre, som bor alene, i stand til at følge deres pårørendes elforbrug, uden at det går ud over privatlivet. Ændrer elforbruget hjemme hos den ældre sig markant, modtager de pårørende en alarm på deres smartphone eller computer.

- Gratis Tryghed handler i høj grad om at mindske risikoen ved de uheld, vi ved forekommer i hjemmet. Samtidig involverer vi de pårørende på en måde, der også skaber tryghed for dem ved at vide, at alt er, som det skal være, hjemme hos deres gamle mor. Det synes vi giver mening for alle parter – og så gør det jo ikke noget i løbet af sådan et fælles projekt, samtidig at spare på strømmen, siger projektleder hos Center for Frihedsteknologi ved Århus Kommune, Michelle Nielsen, og fortsætter:

- Vores håb er, at skærpet bevidsthed kan have en positiv effekt på forbrugsadfærden. Vi håber, vi kan skabe en win-win-situation, hvor vi skruer op for trygheden og ned for forbruget.

Elbesparelser betaler teknologi
Løsningen, der er udviklet af Århus-firmaet, Develco Products, består af en lillebitte enhed, der sættes på hjemmets eksisterende elmåler. Smarte stik, som sættes i stikkontakterne, opsamler herefter målinger af elforbruget, der så sendes til dem, man vælger at dele målingerne med. På den måde kan elforbruget hele tiden følges på en computer eller en telefon med internetforbindelse, uanset hvor man som pårørende befinder sig. Grunden til, at projektet har fået navnet ”Gratis Tryghed” er, at den teknologi, der benyttes, kan finansieres af de elbesparelser, som følger af at blive gjort mere bevidst om sit forbrug.

- Vi vil gerne vise, hvordan vi kan bruge det samme system til flere ting. Vi har nogle klimamæssige udfordringer, som vi blandt andet kan løse ved at skrue ned for energiforbruget. De energibesparende løsninger kan samtidig bruges til at forbedre trygheden for ældre, siger Dorthe Gårdbo-Pedersen, relationship manager i Develco Products, og uddyber.

- Velfærdsteknologi og energibesparelser går hånd i hånd. Sammentækning af dette kan løse en samfundsmæssig udfordring i form af flere ældre i egen bolig, uden at det går ud over trygheden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067