23948sdkhjf

Digitalisering åbner nye forretningsmuligheder hos Danfoss

Overvågning af kundernes produkter med det såkaldte Internet Of Things, tegner til at blive et lukrativt forretningsområde hos Nordborg-koncernen.
Hos Danfoss Heating Solutions har man leveret fjernvarmeteknologi til massevis af projekter. Den teknologi er spækket med sensorer, som forsyner Danfoss med masser af data om kundernes systemer. Det skriver Børsen.

Det har man de seneste år lavet en forretning ud af hos Danfoss. For når man alligevel ligger inde med dataene, så kan man ligeså godt tilbyde kunderne at komme med optimeringsforslag til deres systemer. Efterfølgende kan Danfoss også udføre den nødvendige service for at gennemføre optimeringerne.

Også hos søsterdivisionen Danfoss Food Retail har man brugt samme ide. Her leverer man kølesystemer til detailsektoren og tilbyder efterfølgende kunderne energirapporter og forslag til optimeringer, og det er der gode penge i.

- Vi forventer, at omsætningen vokser til et tocifret millionbeløb over de næste par år. Så kan jeg ikke sige mere, siger han Henry Steffensen, der er salgschef i Danfoss Food Retail, til Børsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095