Ejerskifte koster på bundlinjen hos DPA Microphones
2013/2014 blev endnu et godt år for den sjællandske mikrofonproducent.
På bundlinjen blev det til gengæld til et fald på 3,8 mio. kr., og det samlede overskud før skat endte dermed på 13,2 mio. kr.
- Koncernens samlede aktiviteter har udviklet sig tilfredsstillende med en salgsfremgang. Omkostningerne har været ekstraordinært høje på grund af ejerskiftet, skriver DPA Microphones i sit årsregnskab.
Ejerskiftet som der refereres til skete i december 2013, da The Riverside Company overtog 60 procent af selskabet.
I 2014/2015 forventer Allerød-virksomheden fortsat stigende salg, og der planlægges flere nye produktlanceringer i løbet af året.
DPA Microphones havde i 2013/2014 123 ansatte, hvilket var 14 flere end året før.