23948sdkhjf

Familien trækker sig fra bestyrelsen i Mikkelsen Electronics

Som led i en yderligere professionalisering har det familieejede Mikkelsen Electronics A/S ændret bestyrelsessammensætningen, og familien er nu formelt trådt ud af bestyrelsen.
I stedet for Anne Levinsen og Ulla Haberl indtræder Allan J. Vestergaard og Kim Christiansen nu i virksomhedens bestyrelse.

Allan J. Vestergaard stod som administrerende direktør blandt andet bag restruktureringen af GN Store Nords selskab NetTest A/S, som senere blev solgt til japanske Anritsu og har også tidligere været administrerende direktør i blandt andet Reson A/S, der producerer sonarudstyr. Allan J. Vestergaard har en Ph.D. i organisationsteori og har siden 2000 arbejdet i en lang række af bestyrelser både i og udenfor Danmark.

Kim Christiansen har haft ledende stillinger i teknologivirksomheder inden for international forretningsudvikling, salg og markedsføring samt R&D, siden han dimitterede som civilingeniør fra DTU. Kim Christiansen har arbejdet med et bredt spekter af teknisk avancerede produkter i blandt andet CST – Copenhagen Sensor Technology og Reson A/S og er netop tiltrådt en stilling som Vice President i Ellipse A/S.

Mikkelsen Electronics A/S blev grundlagt af nu afdøde Marius Mikkelsen og siden 2000 har ejerkredsen bestået af hans hustru, Inga Mikkelsen, samt hans to døtre, Anne M. Levinsen og Ulla Holmen Haberl. Døtrene ejer hver 40 procent af virksomheden, der til dagligt ledes af Jürgen A. Haberl. Den nye bestyrelse består foruden Allan J. Vestergaard og Kim Christiansen også af Jens Erik Thorndahl. Sidstnævnte er administrerende direktør i Athena IT-Group A/S.

- Der er ingen tvivl om, at det er et stort skridt for os at slippe tøjlerne, men vi ønsker at tilføre nogle kompetencer, vi som ejere ikke kan byde ind med og samtidig har vi helt klare ambitioner med Mikkelsen Electronics, lyder det fra Ulla Haberl, der tilføjer:

- Det er et stort held for os, at vi har kunnet tiltrække så ”tunge drenge” til vores bestyrelse og jeg er sikker på, at det vil være en stor gevinst for vores virksomhed.



Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079