23948sdkhjf

Danske forskere bag foton-kanon

Det er lykkedes forskere på Niels Bohr Institutet at skabe en jævn strøm af fotoner, som udsendes én ad gangen og i én bestemt retning.
Forskerne på Niels Bohr Instituttet har udviklet en foton-kanon integreret på en optisk chip, skriver Instituttet på sin hjemmeside.

Den optiske chip består af en ekstremt lille fotonisk krystal, som er 10 mikrometer i bredden og 160 nanometer i tykkelsen. Inde i midten af chip’en er der indlejret en lyskilde, som er et såkaldt kvantepunkt.

- Det, vi så gør, er, at vi lyser med laserlys på kvantepunktet, hvor der er atomer med elektroner i baner omkring kernen. Laserlyset anslår elektronerne, som så hopper fra én bane til en anden og dermed udsender én foton ad gangen. Normalt vil lys spredes i alle retninger, men vi har konstrueret den fotoniske chip sådan, at alle fotonerne sendes ud gennem én kanal, fortæller Søren Stobbe, lektor i forskningsgruppen Kvantefotonik på Niels Bohr Institutet.

Det betyder, at forskerne bag foton-kanonen Peter Lodahl og Søren Stobbe kan styre fotonerne og med 98,4 procents garanti sende dem i den retning man måtte ønske. Foton-kanonen har længe været efterspurgt i forskningsfeltet og åbner nye muligheder for eksperimenter og ny teknologi.

Målet for de to forskere er at udvikle en prototype høj-effektiv én-foton-kilde, der vil være direkte anvendelig i forbindelse med kryptering eller beregning af komplekse kvantemekaniske problemer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128