23948sdkhjf

BB Electronics i nyt samarbejde med RTX

Nøgleordene er kreativitet og fleksibilitet, lyder det fra de to elektronikvirksomheder, som i samarbejde har startet ny produktion op hos BB Electronics i Horsens.
Turaround-strategien fra 2012 er efterhånden gennemført med succes hos BB Electronics, som på baggrund af regnskabstallene for andet kvartal af 2014 fastholder forventningen om at komme ud af det indeværende regnskabsår med sorte tal på bundlinjen.

Det konstaterer adm. direktør Carsten Christensen, som også glæder sig over et nyt samarbejde med elektronikvirksomheden RTX.

- Kreativitet og fleksibilitet er nøgleingredienser i opskriften på succes, og det nye setup kommer til at gavne begge virksomheder i den fortsatte stræben efter en mere effektiv produktion, siger Carsten Christensen til Electronic Supply om samarbejdet, som konkret kommer til at foregå på BB Electronics’ faciliteter i Horsens med brug af automatiseret robotteknologi.

Netop et øget fokus på inddragelse af de mest moderne faciliteter er – sammen med en fortsat optimering af salgsprocesserne og et vedvarende fokus på uddannelse af virksomhedens ansatte – blandt de væsentligste årsager til, at BB Electronics ser ud til at vende de sidste år med underskud til et plus på bundlinjen i år, fortæller direktøren.

BB Electronics er i øvrigt at træffe på elektronikmessen E-14 i Odense Congress Center den 2.-4. september på stand C-4754.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093