Fregatmodul skyld i tab af satellitter
En fejl i fregatmodulet ser ud til at være den store skurk i forbindelse med opsendelsen af Galileo-satelitterne i sidste uge. Satelitterne til en værdi af 300 mio. kr. stykket er gået tabt, vurderer eksperter.
Læs også: Arianespace og ESA står skoleret for EU
Motorerne på fregatten skal tændes to gange før satellitterne separeres, men alt tyder på at fregatmodulet befandt sig det forkerte sted, da man affyrede modulet anden gang, hvilket enten skyldes forkerte data eller en programmeringsfejl.
Eksperter vurderer at man næppe kan få satellitterne ind i det rette kredsløb og at satellitterne derfor er gået tabt. Satellitterne koster ca. 300 mio. kr. stykket at indkøbe og godt 200 mio. kr. at sende i kredsløb rundt om jorden.
Om to uger afleverer Arianesspace sammen med ESA en rapport om hændelsesforløbet til EU Kommissionen.
Fregatmodulet, der er en tilføjelse til Soyuz-raketten, er bygget af NPO Lavochkin i Rusland.