23948sdkhjf

Arianespace og ESA står skoleret for EU

EU Kommissionen kræver nu en detaljeret redegørelse af Arianespace og ESAs mislykkede forsøg med at sende satellitterne Doresa og Milena ind det rette kredsløb. Samtidig ventes parterne at præsentere en redningsplan for Galileo-satellitterne.
Efter det mislykkede forsøg med at sende Galileo-satelitterne 5 og 6 eller nærmere betegnet Doresa og Milena ind I det rette kredsløb kræver EU Kommissionen nu, at Arianespace og European Space Agency (ESA) redegør for alle detaljer omkring hændelsen og samtidig fremlægger en redningsplan for satellitterne.

Læs også: Galileo-satellitter rammer forkert kredsløb

Ifølge de første oplysninger fra Arianespace stammer problemet med at sende satelitterne ind i det rette kredsløb fra den øverste del af affyringsrampen.

EU Kommissionen deltager i det Board of Inquiry, der er etableret for at finde ind til problemets kerne. Det forventes, at man kan præsentere de første resultater i begyndelsen af september. Der vil især være fokus på forebyggende foranstaltninger hos Arianespace, så hændelsen ikke gentages.

ESA har informeret EU Kommissionen, at kontrolcenteret i Darmstadt har satellitterne under kontrol, selvom de ikke er placeret i det ventede kredsløb.

EU Kommissionen arbejder tæt sammen med det europæiske rumagentur for at øge mulighederne for, at de to satellitter alligevel kan anvendes i Galileo-netværket.

- Problemet med opsendelsen af de to Galileo-satellitter er meget uheldig. EU Kommissionen vil deltage i en undersøgelse sammen med ESA for at kaste lys over hvad der i første omgang ledte til hændelsen og hvad der skal til for at de to satellitter alligevel kan indgå i Galileo-programmet. Jeg er stadig overbevist om at Galileo-programmet har storstrategisk betydning og at programmet vil fortsætte som planlagt, siger EU-kommissær for Industri og Iværksætteri Fernando Nelli Feroci.

Læs også: EU investerer millioner i affyringsramper
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.092