23948sdkhjf

Eksportboom hos Libratone

Små og mellemstore virksomheder har fået øjnene op for eksport til fjerne markeder. En af dem er Libratone, der henter 90 procent af omsætningen i udlandet.
En ny opgørelse fra Eksportrådet viser, at små og mellemstore danske virksomheder i den grad har fået mod på at eksportere til fjerne markeder som Kina og USA – Fra 2009 til 2013 er andelen af eksporterende virksomheder til Kina steget med 15,7 procent, skriver dagbladet Børsen.

Læs også: Libratones globale ambitioner udfordres

En af dem er Libratone
En virksomhed, der har succes med eksport til Kina er Libratone, der udvikler og designer trådløse højtalere. Siden etablering af virksomheden i 2009 har man haft en årlig vækst på 60 procent og i 2014 forventes omsætningen at overstige 100 mio. kr., hvoraf kun 10 procent hentes i Danmark.

- Vi eksporterer næsten udelukkende efterhånden. Indenfor det sidste år har vi åbnet forretninger en hel del steder i Asien, senest i Kina. Det er klart, at disse store eksportmarkeder trækker den eksportbaserede omsætning meget op. Ca. 90 pct. af vores budget skal hentes via eksport, siger direktør Tommy Andersen til Børsen.

Libratone kom tidligere på året delvist på kinesiske hænder, og det er også på det marked at Libratone høster størst anerkendelse. Ifølge Tommy Andersen er det det danske design og det farverige produkt, der er årsagen til den asiatiske efterspørgsel.

Minister-glæde
Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen er svært glad for de nye eksporttendenser for de mindre virksomheder og har derfor også store forventninger til nationens eksport i 2014.

- Jeg kan mærke, at der er en positiv tilgang blandt virksomhederne, og så vil de initiativer, som vi er i gang med at implementere forhåbentlig have effekt i 2015 og 2016. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at de nye initiativer vil forstærke tendensen yderligere. Og min forgænger har jo også lanceret nogle initiativer, så jeg forventer, at vi kommer stærkere ud af 2014, end vi gjorde i 2013, slutter Mogens Jensen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111