23948sdkhjf

Saab Danmark har reddet stormen af

Med et overskud på 11,7 mio. kr. i 2013 må Saab Danmark siges at være kommet helskindet gennem en krise, der på bare tre år genererede et samlet underskud på 23 mio. kr. Nu går man efter trecifret millionomsætning.
Tre års nedtur er vendt til optur hos Saab Danmark med adresse i Alsion i Sønderborg. Virksomheden er kommet stærkt ud af 2013 og forventer vækst også i 2014, skriver Jydskevestkysten.

At man har vendt skuden skyldes i høj grad, at man er gået fra at levere en lille del til kommunikationssystemer til leverancer af hele løsninger til boreplatforme - især på det norske marked.

Tilfredsstillende resultat
Adm. direktør for Saab Danmark Heino Lundgren fortæller til Jydskevestkysten at 2013 er første år siden 2009, hvor man har plus på bundlinjen. Nærmere betegnet 11,7 mio. kr. Samtidig steg nettoomsætningen med 33 procent til 88 mio. kr. – et resultat ledelsen betegner som tilfredsstillende i en tid hvor markedet er præget af generel tilbageholdenhed.

Det gode resultat er effekten af, at man i 2011 lukkede alt ikkeindtægtsgivende ned og skabte fokus på sine kernekomptencer samtidig med at man indførte effektiv omkostningsstyring, fortæller Heino Lundgren.

Fra komponenter til hele løsninger
Den succesrige omvæltning er skubbet godt i vej af omlægningen af forretningen fra kun at levere enkelte dele til kommunikationssystemer til også at levere hele løsninger, fortæller direktøren.

Senest har man vundet en stor tocifret millionordre til den norske flåde, hvilket har givet arbejde til otte mand over det seneste halve år. Alene inden for det seneste års tid er der indløbet tre store ordre, hvilket er usædvanligt i den ret stillestående branche, og Heino Lundgren vurderer at de gode takter fortsætter .

- Vi har ingen grund til at tro, at væksten stopper her. Jeg regner bestemt med, at vi i år når en omsætning på 100 millioner kroner i år, siger adm. direktør Heino Lundgren.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112