23948sdkhjf

Verdens største supercomputer står stadig i Kina

En enkelt dansk computer har sneget sig ind på listen over verdens 500 største supercomputere.
Listen er udarbejdet af top500.org, og for tredje halvår i træk kan det kinesiske forsvarsministerium bryste sig af at have verdens kraftigste computer stående. Tianhe-2-computeren har en maksimal ydeevne på 54,9 Pflop/s.

Dermed ligger kineserne stadig komfortabelt foran listens nummer to, der er den amerikanske Titan-computer, der står på Oak Ridge National Laboratory.

Sverige har Nordens største computer
Amerikanerne dominerer vanen tro listen og har denne gang 233 computere med på listen. Det er dog en tilbagegang på 32 fra sidste opgørelse, og det skyldes blandt andet, at Kina har anskaffet sig 13 flere og nu er oppe på 76. Dermed har kineserne næsten lige så mange supercomputere som Storbritannien, Frankrig og Tyskland tilsammen. De tre lande har henholdsvis 30, 27 og 23.

Nordens største computer står i Sverige. Triolith-computeren står på Linköping Universitet og har en maksimal ydeevne på 0,447 Pflop/s. Den er dermed kraftig nok til at indtage en 95. plads på top 500-listen.

Når det gælder antallet af computere løber Norge dog med det nordiske mesterskab. Nordmændene har tre computere med på top 500, mens svenskerne her to og Danmark og Finland en enkelt hver. Den største danske computer ejes af Vestas og indtager en 368. plads.

Se hele listen på top500.org’s hjemmeside .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109