23948sdkhjf

Dansk specialbygget satellit sendes ud på første rejse

Københavns Universitet og DTU har fremstillet en satellit der kan afdække trækfuglenes hemmelighedsfulde adfærd. Satellitten sendes ud i rummet den 19. juni 2014. Samtidig installeres 4,9 grams radiosendere på ryggen af trækfugle.
Mere end 90 DTU-studerende har bidraget til arbejdet med satelitten og de sendere som fuglene skal have med på deres rejser, skriver DTU på sin hjemmeside.

Projektet er et tværfagligt samarbejde mellem DTU Space og Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet, og resultatet er den satellit, der den 19. juni 2014 sendes ud i rummet for at opfange radiosignaler fra trækfugle og andre dyr, så man kan kortlægge deres færden.

4,6 grams radiosender
En del af projektet har været at fremstille den 4,6 grams radiosender, der monteres på ryggen af fuglene, primært gøge, som skal levere informationer til satelitten om deres flyveruter.

- Den nye satellit, der er udviklet af DTU Space, vil levere uset høj præcision, ned til få meter, om små fugles træk og for eksempel afsløre, hvordan fuglene reagerer på forhindringer i landskabet som bjergkæder og havområder. Letvægtssenderne kan bl.a. bruges på gøge, der er en ideel art at studere, fordi de opfostres af andre fugle og ikke lærer en trækrute at kende fra deres forældre. De flyver på rent instinkt og navigationsevne, hvilket er utroligt fascinerende, siger Kasper Thorup fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.

Det er et gennembrud for den biologiske forskning at man tager specialdesignet rumudstyr i brug. Hidtil har man kun kunnet anvende udstyr og sendere på 40 procent af fuglearterne, da udstyret har været for tungt for de mindste fugle.

Målet med projektet er at udvilel en sender på helt end til 2 gram .

90 studerende involveret
Civilingeniør René Fléron har ledet udviklingsarbejdet på DTU Space, hvor flere end 90 studerende har bidraget til konstruktionen af satellit og sender.

- Det er afgørende, at Danmark er med i teknologiudviklingen allerede nu, for der er stor international interesse for at levere disse løsninger. Det har kun været muligt at skabe en så lille og avanceret satellit, fordi vi på DTU er i front inden for rumteknologi, elektronik, mikroteknologi og software, siger han.

Teknologien følges med stor interesse af bl.a. det Europæiske Rumagentur, der planlægger at sætte en antenne på den Internationale Rumstation inden for få år for at være i stand til at følge mindre fugle i stor skala.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125