23948sdkhjf

Utilfredsstillende regnskab fra Dynaudio

Højttalerproducentens omsætning faldt i 2013 – hovedsageligt på grund af skuffende afsætning til Automotive-markedet.
Dynaudio kunne i 2013 ikke leve op til de seneste års flotte vækst. Højttalerproducentens omsætning faldt med 24 mio. kr. sammenlignet med 2012 og endte dermed på 238,9 mio. kr.

Også på bundlinjen var der tilbagegang, og overskuddet før skat faldt i samme periode med hele 10,7 mio. kr. til 5,6 mio. kr.

- Den lavere omsætning relateret til forventningerne skal blandt andet ses i sammenhæng med en forsinket introduktion af nye bilmodeller på det kinesiske marked. Automotive markedet er generelt i en fornuftig udvikling, og specielt er selskabets lydsystemer populære i Kina, hvor der i løbet af de kommende år introduceres flere nye modeller, hvor Dynaudio High-End Premium Sound System er standard i de høje udstyrsklasser, skriver Dynaudio i sit årsregnskab.

Netop til Automotive-området har Dynaudio investeret en del i løbet af året for at sikre, at produktionskapaciteten er tilstrækkelig. Det har påvirket virksomhedens overskud på den korte bane, men ledelsen forventer, at det vil give en positiv effekt på længere sigt.

For forretningsområderne Professional og Home Systems melder Dynaudio om en udvikling som forventet.

Virksomhedens ledelse betegner resultatet som ”ikke tilfredsstillende” og kalkulerer i 2014 med en stabil udvikling i både overskud og omsætning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078