Supercomputer består menneskelig intelligens-test - eller gør den?
For første gang har en supercomputer bestået Turing-testen. Det betyder, at en computer har været så tilsyneladende overbevisende i sin kommunikation med andre mennesker, at disse ikke var i stand til at afgøre, om de kommunikerede med en robot eller med et rigtigt menneske. Spørgsmålet er, om Turing-testen reelt er bestået?
Modelfoto/Colourbox.
For at en computer kan bestå Turing-testen, skal den være så overbevisende i sin kommunikation med et menneske, at mennesket ikke er i stand til at afgøre, om det var i dialog med en maskine eller med et andet menneske. Fjernkommunikation er påkrævet for at undgå, at man med det samme visuelt er i stand til at afgøre, hvem/hvad man kommunikerer med.
33 % troede, at de talte med et menneske
I disse dage bobler medierne af historier om, at en milepæl er nået, da det efter sigende er lykkes en computer at narre en række personer til at tro, at de kommunikerede med et menneske, mens de i virkeligheden var i dialog med en chatbot, der har fået navnet Eugene Goostman.
Chatbotten Eugene Goostman er udviklet i Sankt Petersborg i Rusland og er reelt et avanceret computerprogram, der kører på en supercomputer. Chatbotten giver sig ud for at være en 13-årig intelligent dreng, som i øvrigt er søn af en gynækolog.
På det britiske videnskabsakademi Royal Society i London testede en række personer chatbotten i 5 minutter ad gangen. Uden at vide, om de var i dialog med et menneske eller en maskine. 33 % af testpersonerne vurderede, at de havde chattet med et menneske.
Den fiktive figur, der repræsenterer chatbotten, kan bluffe sig igennem troværdigheden ved at udgive sig for at være en 13-årig dreng, der siger, at han ved alt. Men netop fordi han er så ung, vil det være usandsynligt, at han ved alt. Derfor taler chatbotten uden om, hvis den bliver stillet overfor spørgsmål eller emner, som den ikke kan relatere sig til. Det gør den typisk med en lille vittighed efterfulgt af en smiley. Og det er måske nærmest menneskeligt troværdigt i sig selv;-)
Turing-testen bestået - på en billig baggrund
Over hele verden hylder matematikere og computerforskere nyheden om, at Turing-testen er bestået. Men spørgsmålet er, om man reelt kan postulere, at den er det.
- Det synes jeg ikke, at man kan, siger Troels Vilms Pedersen fra Teknologisk Institut. Efter den mest ortodokse og stringente læsning af testen, er denne test langt fra at være bestået.
Alan Turing har f.eks. ikke sat noget tal på, at så og så mange skal narres til at tro, at de er i dialog med et rigtigt menneske, før end at den milepæl indenfor kunstig intelligens er nået.
- Selv efter en rimeligt moderat fortolkning af testen, er det i overkanten at påstå, at Turing-testen er bestået, siger Troels Vilms Pedersen.
- En af pointerne i testen er netop, at man skal forsøge at afsløre computeren - ikke at gå med på dens dialog. Og den dialog, som Turing havde i tankerne, var også på et væsentligt højere niveau, end det, som man ville kunne forvente af en 13-årig dreng. På den måde er præmissen faktisk slet ikke opfyldt i dette tilfælde her.
Alan Turing formulerede selv eksempler på dialog, der eksemplificerede hvilket niveau, han forestillede sig, at kommunikationen skulle foregå på.
- Kunstig intilligens på det niveau ligger stadig langt ude i fremtiden, siger Troels Vilms Pedersen.
Chat-bots i praktisk anvendelse
I Danmark har der været forsøg med chatbots i servicefunktioner. Flere store danske kommuner forsøgte sig med virtuelle serviceassistenter på deres hjemmesider, men de misforstod alt for ofte, hvad man spurgte dem om, og derfor var de reelt ikke anvendelige i praksis.
Turing-testen i praktisk anvendelse
I hverdagen støder de fleste mennesker jævnligt på Turing-testen uden at vide det. Når du bliver bedt om at gengive forvrængede bogstaver og tal, når du tilmelder dig en service på internettet, er det for at identificere dig som menneske. Det er en slags sikkerhedsforanstaltning, der skal modvirke, at en computer opretter tusindvis af konti hos en udbyder af en gratis tjeneste. Den slags verificering kaldes CAPTCHA, og det står for Completely Automated Public Turing test to tell Computers and Humans Apart.
Kilde: Teknologisk Institut
