23948sdkhjf

BlipTrack skal hjælpe stor amerikansk lufthavn

Den danske virksomhed har sammen med Lockheed Martin indgået en aftale med Cincinnati/Northern Kentucky internationale lufthavn.
Dansk teknologi skal bidrage til, at passagerne kommer hurtigere og nemmere gennem en af Nordamerikas større lufthavne. Den nordjyske virksomhed har sammen med deres partner på lufthavnsområdet Lockheed Martin således indgået en aftale med Cincinnati/Northern Kentucky internationale lufthavn om at installere løsningen BlipTrack.

Bliptrack giver et overblik over passagernes bevægelsesmønstre i lufthavnen og afslører eventuelle flaskehalse. Løsningen fungerer ved, at små sensorer anonymt sporer de Bluetooth- og Wifi-signaler, som mobiltelefoner og tablets udsender. Lufthavnen kan, i tilfælde af kø, øge kapaciteten ved at åbne flere skranker, sætte flere security-medarbejdere ind osv.

- BlipTrack er til gavn for både passagerne og lufthavnen, da det giver dem mulighed for i realtid at se, hvor potenielle kø- og flaskehalse er, fortæller Martin Bowman, direktør for Global Airports hos Lockheed Martin.

- Ved at vide hvor der er trængsel, kan passagerne undgå kø og på den måde få mere tid til at shoppe eller slappe af i lufthavnen, fortsætter han.

- Vi arbejder tæt med TSA for at sikre, at passageroplevelsen i Cincinnatti lufthavn er én der forbedrer rejseoplevelsen - ikke forringer den. Vi har lavet væsentlige investeringer i lufthavnsfaciliteterne og ønsker at anvende dem så effektivt som muligt, siger Candace McGraw, administrerende direktør i Cincinnati Lufthavn.

- Denne fremgangsmåde vil bidrage til en endnu større samarbejdsorienteret tilgang til sikkerheden i lufthavnen, af både TSA og lufthavnsmedarbejderne, tilføjer han.

Cincinnati Internationale lufthavn er den største i staten Ohio og er fire år i træk blevet kåret som den bedste regionale lufthavn i USA af SkyTrax. Lufthavnen håndterer hvert år ca. 7 millioner passagerer og ca. 160.000 start og landinger. Omkring 1.000 mennesker arbejder i lufthavnen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074