Tyske forskere advarer imod solcelle-batterier
Batterierne i selv dyre europæisk fremstillede solcelleanlæg er i flere tilfælde af så ringe en kvalitet, at de kan udgøre en reel brandfare. Det fastslår forskere fra det tyske Karlsruher Institut für Technologi.
Forskerne har undersøgt en lang række af de mest brugte solcellebatterier på det tyske marked og resultatet er nedslående. Stort set alle batterier manglede de rette forskrifter, og i følge forskerne mangler batterierne den sikkerhedsordning, der gør, at de slår fra, når de bliver overophedet.
- Det er battericeller, som aldrig ville have klaret sig igennem den kvalitetskontrol, man f.eks. kender fra bilindustrien, siger Olaf Wollersheim, forsker ved KIT, ifølge EnergiWatch til den svenske avis SVD.
Forskerne har udelukkende undersøgt stationære litiumbatterier fremstillet i Tyskland, og der er ifølge mediet tale om batterier, der sidder i solcelleanlæg med lokal oplagring af energi, hvilket er et forholdsvis sjældent anlæg i Danmark.
Originalartikel: http://energiwatch.dk/Energinyt/Renewabl...