23948sdkhjf

Skat sender milliardkrav til Radiometer

Skat mener, at medicoproducenten har unddraget sig skattebetaling i Danmark via store renteudbetalinger til udenlandske moderselskaber. Koncernchef Peter Kürstein afviser dog.
Den amerikanske koncern Danaher overtog i 2003 danske Radiometer. Siden da har selskabet kun betalt skat i Danmark to gange. Det skriver Jyllands-Posten.

I stedet har Radiometer haft renteudbetalinger for milliarder til udenlandske selskaber i Danaher-koncernen, og det er disse udbetalinger, Skat mener er skattepligtige. De har derfor krævet 1,6 mia. kr. af Radiometer.

Radiometer er ejet af holdingselskabet DH Danmark Holding, som er ejet af et svensk selskab, som igen er ejet af et selskab på Cayman Island. Hos Radiometer er koncerndirektør Peter Kürstein dog ikke i tvivl om, at selskabskonstruktionen og pengeoverførslerne er lovlige, og han er parat til at kæmpe for sagen hele vejen gennem retssystemet.

- Det er sat op på en måde, hvor man også tager hensyn til, hvad der er den skattemæssigt optimale måde at sætte finansieringen sammen på. Nu er det 10 år siden, vi blev købt, og nu er der nogle ting, hvor Skat anfægter den måde, vi har gjort det på. Det er Skat i sin gode ret til, men vi har brugt rigtig meget energi på at sikre, at dette er en konstruktion, som lever op til den danske lovgivning. Vi er i dialog med Skat, men Skat er ikke enig i vores vurderinger. Alle vurderingerne fra vores juridiske eksperter siger, at det her holder vand, og vi er så sikre, at vi har tænkt os at gå linen ud og forsvare den konstruktion, vi har lavet, siger Peter Kürstein til Jyllands-Posten.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062