23948sdkhjf

B&O genopfinder halvfemser-succes

Bang & Olufsen lancerer nu sit nyeste skud på tv-stammen, og genopfinder dermed tv'et med intuitiv enkelhed og innovativ mekanik.
Navnet på B&O’s nyeste underholdsningsflagskib er BeoVision Avant og er resultatet af mange års forskning og innovation.

- BeoVision Avant har både kræfterne og finessen til at levere storslåede lyd- og billedoplevelser, når familie og venner samles omkring det. Men det har også tilpas gode manerer til diskret at træde i baggrunden og give plads til andre aktiviteter, når det ikke er i brug. Og da det er skabt til at holde længe i en meget omskiftelig digital verden, er det fuldstændig kompatibelt med alle de enheder og kilder, som familien kan finde på at bruge – helt ukompliceret, skriver B&O om det nye tv.

Ifølge Bang & Olufsens CEO Tue Mantoni er BeoVision Avant skabt til at levere enestående audiovisuelle oplevelser, intuitiv enkelhed og en hidtil uset komfort.

- Vores forskning viser, at forbrugerne kræver mere og mere af deres tv, forklarer Tue Mantoni og forsætter:

- Folk har travlt, og de vil have underholdning, der fungerer, så de kun skal fokusere på den – og hinanden – og ikke behøver bekymre sig om teknikken. Og det kan BeoVision Avant give dem. Navnet Avant er en stille hyldest til Bang & Olufsens hidtil mest succesfulde tv, Avant, der blev lanceret i 1995. Ligesom det første Avant i sin tid revolutionerede den analoge tv-teknologi, vil det nye BeoVision Avant sætte helt nye standarder for, hvad man forventer af fremtidens tv.

BeoVision Avant kom på markedet torsdag, men sælges kun i Bang & Olufsens egne butikker.
Læs mere om: B&O
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109