23948sdkhjf

GN Store Nord anker tysk erstatningssag

Koncernen opgiver ikke sagen om det mislykkede salg af høreapparatselskabet GN Resound til Sonova i Schweiz for 15,5 mia. kr. GN Store Nord anker nu til den tyske højesteret.
Det skriver Ritzau ifølge Nordjyske.dk.

I 2006 indgik GN Store Nord en aftale med Sonova omkring et salg af GN Resound – et salg der skulle godkendes af flere tyske myndigheder for at kunne realiseres. Men godkendelsen kom ikke, i april 2007 besluttede de tyske myndigheder således at forbyde transaktionen, hvormed salget faldt til jorden. Dermed led både GN Store Nord og selskabets aktionærer betydelige tab. Siden har koncernen kæmpet for at få tilkendt erstatning i sagen.

I 2010 underkendte den tyske højesteret så de tidligere beslutninger om at forbyde salget, hvilket fik GN Store Nord til at rejse et erstatningskrav mod Bundeskartellamt på 8,2 mia. kr. Men i marts i år afviste appelretten i Düsseldorf, at den danske koncern kunne kræve erstatning af den tyske myndighed Bundeskartellamt.

GN Store Nord har imidlertid ikke tænkt sig at opgive erstatningskampen. Det fremgår således af koncernens netop offentliggjorte kvartalsregnskab, at GN Store Nord vil gå videre med sagen.

- Efter at have evalueret afgørelsen fra appelretten i Düsseldorf, er GN og dets rådgivere nået frem til, at man er uenig i afgørelsen, det skriver GN Store Nord i regnskabet.

Derfor har koncernen i 2. maj besluttet at anke beslutningen til den tyske højesteret, skriver Ritzau ifølge Nordjyske.dk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078