Lyngsoe Systems går ind i Afrika
Den nordjyske leverandør af logistiksystemer ser et stort effektiviseringspotentiale i postvæsenet i Ghana og er efter et års forberedelse klar til at starte samarbejdet efter sommerferien.
- Vi har fået lavet en kundeundersøgelse, og den viser, at kundernes tillid til postvæsenet i Ghana er i bund. Forsendelser er uger forsinkede, hvis de overhovedet når frem. Svindet er stort, specielt for pakker, der kommer fra udlandet, forklarer Keld Arenholdt Christensen, forretningsudvikler i Lyngsoe Systems, til Nordjyske.dk.
Lyngsoe Systems, der lever af at leverer logistiksystemer til lufthavne, biblioteker, fødevarevirksomheder og postvæsener i 60 lande verden over, har således set et stort effektiviseringspotentilae i Ghana Post. Derfor har den nordjyske virksomhed nu valgt for første gang at gå ind på det afrikanske marked. Og selv virksomheden ikke forventer at samarbejdet med Ghana Post vil blive nogen guldgrube, så satser Lyngsoe Systems på, at det vil være med til at åbne døren til andre dele af det vestafrikanske marked.
- Det første projekt med Ghana Post tror jeg ikke, vi tjener penge på. Men på den lange bane, skal vi nok komme til at tjene penge i Afrika. Vi laver det som en slags hub til at komme videre ud i markedet, forklarer Keld Arenholdt Christensen til Nordjyske.dk.
Originalartikel: http://www.nordjyske.dk/e-avis/nordjysk-...