23948sdkhjf

Kapitalindsprøjtning holder Data Respons A/S kørende

En kapitalindsprøjtning på 20 millioner kroner fra sit norske moderselskab holder hjulene kørende hos det danske datterselskab, der kom ud af 2013 med en negativ egenkapital på 17,4 millioner kroner.
Med en negativ egenkapital på 17,4 mio. kr. har Data Respons A/S ved udgangen af 2013 tabt mere end 50 procent af sin egenkapital. Det har fået selskabets norske moderselskab Data Respons ASA til at foretage en kapitalindsprøjtning på 20 millioner kroner, som skal understøtte den forsatte drift. Kapitalindsprøjtningen blev gennemført i starten af denne måned.

Samtidig har moderselskabet afgivet en støtteerklæring over for det danske selskab. I erklæringen tilkendegiver Data Respons ASA at ville understøtte det danske selskabs fremtidige drift og investeringer samt tilføre den nødvendige likviditet med henblik på at sikre, at selskabet kan betale sine forpligtelser i takt med, at de forfalder. Det skriver Data Respons A/S i ledelsesberetningen til årsregnskabet for 2013, som netop er blevet offentliggjort.

Støtteerklæringen er gældende indtil årets udgang og er maksimeret til 5 millioner kroner udover en bogført gæld til tilknyttede virksomheder på knap 22,7 mio. kr., fremgår det af årsrapporten. Ledelsen har på den baggrund valgt at aflægge årsregnskabet for 2013 med forsat drifts før øje.

2013 lever op til forventningerne
Trods det store behov for en kapitalindsprøjtning betegner Data Respons A/S i sin ledelsesberetning årets resultat som tilfredsstillende og svarende til de forventninger, der var for 2013.

Det danske datterselskab kom ud af 2013 med et beskedent årsresultat på 52.808 kroner, hvilket er væsentlig bedre end årsresultat for 2012, der lød på -7,5 mio. kr. Samtidig er det første gang siden 2008, at Data Respons A/S formår at levere et positivt årsresultat.

Af årsregnskabet fremgår det desuden, at Data Respons A/S siden sidste årsregnskab har mere end halveret sine udgifter til løn. I 2012 udbetalte virksomheden således løn for i alt 9,1 mio. kr., et tal der for 2013 er reduceret til 4,3 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094