Spørg om jura: Ejendomsforbeholdet som forsvandt
Kan en virksomhed håndhæve et ejendomsforhold over et vareparti, som virksomhedens kunde har solgt videre til en tredje virksomhed?
Modelfoto/Colourbox.
For ikke at miste kunden valgte A at rette henvendelse til en kollega (B) i nabobyen, som kunne levere panelerne. De to virksomheder blev enige om, at A skulle købe et antal solcellepaneler fra B. Disse skulle leveres via fragtmand fra B’s til A’s forretningssted et par dage senere. Købesummen blev aftalt til 200.000 kr. eksklusiv moms, og A skulle betale 30.000 kr. til B senest på leveringstidspunktet. B gav kredit for resten af købesummen, som skulle betales med løbende måned + 60 dage. A modtog solcellepanellerne som aftalt og betalte de 30.000 kr. til B.
Kort efter, at arbejdet var startet hos kunden, fik A en henvendelse fra selskabet C, som B oprindeligt havde købt solpanelerne af. C oplyste, at solcellepanelerne ikke var betalt af B, og at B ikke havde likviditet til at betale C. C meddelte, at alle solpanelerne var omfattet af et gyldigt ejendomsforbehold – aftalt mellem B og C.
C mente, at A var forpligtet til at betale restkøbesummen på 170.000 kr. direkte til C. Hvis ikke A betalte inden for syv dage, ville C gå til fogedretten for at få dem til at hente de solpaneller, der var leveret til A’s kunde, da de jo var omfattet af C’s ejendomsforbehold.
A var i vildrede – hvad var ”op og ned” på sagen. Han kontaktede derfor juristerne i DS Håndværk & Industri for rådgivning.
Svar:
Ovenstående beskrivelse af retsstilling kan under ingen omstændigheder erstatte konkret juridisk rådgivning vedrørende overenskomstmæssige forhold.
Vi går ud fra, at det er korrekt, at der eksisterer et gyldigt ejendomsforbehold. Det betyder, at de solgte solcellepaneler kan tages tilbage af C, hvis ikke købesummen bliver betalt rettidigt af B, hvilke jo ikke er sket. Spørgsmålet er, om ejendomsforbeholdet kan opretholdes over for A og hans private kunde, eller om det bortfalder.
Købet mellem A og B er en købsaftale mellem to erhvervsdrivende, og der stilles derfor ikke krav til udbetalingens størrelse i forhold til, om ejendomsforbeholdet er gyldigt. I forbrugeraftaler derimod skal udbetalingen være mindst 20 procent af den samlede købesum.
Vi ved ikke, om A vidste eller burde vide, at der var et gyldigt ejendomforbehold – A var i god tro på tidspunktet for købsaftalens indgåelse. Det er også vigtigt, at A har fået rådighed over samtlige solcellepaneler.
Hvis B er det første salgsled i en række af forhandlere af panelerne, vil køberen – altså A – kunne påstå, at det tidligere ejendomforhold mellem B og C er bortfaldet på grund af den såkaldte ”forhandlergrundsætning”, som er en uskrevet retsregel i dansk ret. Forhandlergrundsætningen er en direkte undtagelse til hovedreglen om, at en sælger med et ejendomsforbehold kan tage det solgte tilbage fra en senere køber.
Men selv om forhandlergrundsætningen ikke kunne påberåbes af A, er der næppe ond tro eller uforsigtighed fra A’s side, der kunne begrunde en oprettelse af ejendomsforbeholdet til skade for ham eller hans senere kunde, den private husejer. For et ejendomsforbehold, som først én gang er bortfaldet i et tidligere omsætningsled ”vågner ikke op” igen i et senere salgsled – for eksempel over for A’s kunder.
Da B er forhandler af panelerne, er ejendomforbeholdet altså bortfaldet. C kan ikke påberåbe sig det over for A, og fogedretten skal afvise sagen, fordi der ikke er et gyldigt ejendomsforbehold over for A og/eller senere købere.
A skal naturligvis betale restkøbesummen til B til den aftalte forfaldsdato. Men aftalen om ejendomsforbeholdet mellem B og C samt B’s manglende rettidige betaling til C er altså A helt uvedkommende i enhver henseende.
”Spørg om jura” er udarbejdet i samarbejde med jurister hos DS Håndværk & Industri. Har du spørgsmål, du gerne vil have besvaret, kan du sende dem til
Kilde: DS Håndværk & Industri - http://www.ds-net.dk
