23948sdkhjf

DI Itek får ny branchedirektør

Adam Lebech bliver ny branchedirektør for DI Itek. Her skal han være repræsentant og talerør for DI’s medlemsvirksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation.
Det oplyser DI Itek på sin hjemmeside.

Den nyudnævnte branchedirektør tiltræder 1. maj. Han kommer fra en stilling som kontorchef i Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvor han har arbejdet siden 2011 og blandt andet haft ansvaret for digitalisering af den offentlige sektor.

Inden da var han kontorchef i IT- og Telestyrelsen fra 2006 til 2009 - og fra 2009 medlem af direktionen samme sted. Adam Lebech har også arbejdet i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt i Finansministeriet. Det skriver DI Itek på sin hjemmeside.

Adam Lebech er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 2002.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094