23948sdkhjf

Kamstrup spinder guld i Australien

Den jyske målerproducent er en af flere danske virksomheder, der nyder godt af Australiens akutte behov for at komme på klimadagsordenen.
Det skriver Børsen.

Kamstrups intelligente el- og vandmålere skal hjælpe australierne igennem en omstilling til et mere energieffektivt og konkurrencedygtigt produktionsland, skriver avisen.

- Australien er tvunget til at komme med på den globale klimadagsorden. De har været længe om at komme i gang, men nu drives efterspørgslen efter vores produkter af ny lovgivning om at spare på vand og energi. Markedet er stadig åbent, så vi kan være med til at sætte standarden, fortæller global marketingdirektør hos Kamstrup, Jesper Daugaard, til Børsen.

Med udsigt til et stort markedspotentiale vil Kamstrup, der siden 2011 har haft forhandlere i landet, nu forstærke sin tilstedeværelse i Australien. Virksomheden har allerede sendt en del større tilbud ud og er desuden i gang med at få landegodkendelser igennem.

Kamstrup er imidlertid ikke alene om at se det store eksportpotentiale i Australien. Også virksomhederne Grundfos, Danfoss og Velux ser muligheder i det store lands gryende interesse for at tænke i energieffektivitet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095