23948sdkhjf

B&O følger situationen i Rusland

Handelssanktioner mod Rusland vil kunne påvirke Struer-virksomhedens salg i landet.
Det er ingen hemmelighed, at B&O har store ambitioner i Rusland. Koncernens tre butikker i Moskva er blandt de allerbedst sælgende af samtlige B&O-butikker, og derfor vil den danske tv- og audioproducent også kunne mærke, hvis EU beslutter sig for at indføre handelssanktioner. Det skriver Dagbladet Lemvig.

- Hvis det på et tidspunkt skulle komme til sanktioner mod Rusland, kan det naturligvis også påvirke vores omsætning i landet, men for øjeblikket afventer vi situationen som alle andre, siger kommunikationschef Jan Helleskov til avisen.

B&O ønsker ikke at oplyse konkrete salgstal for Rusland, men for de fire såkaldte BRIK-lande, Brasilien, Rusland, Indien og Kina, havde koncernen en stigning i salget på 45 procent i senest offentliggjorte regnskab.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079