23948sdkhjf

Det sagde deltagerne på vindkraftkonferencen

Branchereaktioner på Danish Wind Industry Annual Event 2014 i Herning
Finn R. Nielsen, direktør hos ABB Wind Power, deltog torsdag formiddag i paneldiskussionen om globale markedstendenser. Den udvikling, han hører om, har været konferencens største øjenåbner, mener han.

- Det er rigtig interessant at høre, at der er et uudnyttet vækstpotentiale på kontinenter som Afrika og Sydamerika. Det er noget, der får vores tanker som leverandører til OEM'er i gang. Hvordan laver vi de rigtige produkter og til den rigtige pris, så vi kan være med i den udvikling, siger Finn R. Nielsen.

- En ting, som vi har fået en erkendelse af, er at vi som underleverandørbase skal blive mere kosteffektive. Vi skal ikke rejse med ud og sætte nye fabrikker op, men holde fast i produktionen i Danmark og optimere den, Men vi skal stadig kunne levere servicen lokalt, der hvor vi er til stede ude i verden, og det gør vi også, siger siger salgs- og marketingsdirektør Ulrich Ritsing (til højre), C. C. Jensen, som her er i selskab med H. P. Porskjær (til venstre), teknisk supportchef hos DMP Mølleservice.

Jan H. Rafn er salgs- og teknikchef hos Torben Rafn i Sommersted ved Haderslev, som er et vognmandsfirma, der er særligt specialiseret til transport af offshore-vindmølledele. Han lægger særligt øre til de signaler, som kommer fra politisk hold og som har konsekvenser for branchens indtjening.

- Vi er en branche, der er meget politisk styret, og det som vi hører alle steder, er at vi kunne ønske os noget mere stabilitet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.492