Danlamp skifter til nye lokaler
Danlamp A/S - også kendt som Dansk Glødelampefabrik – flytter til juli til et nyt og morderne kompleks i Lundsbjerg.
I midten af juli rykker produktion og lager til de nye lokaler, mens administrationen, der midlertidigt må holde til i en opstillet pavillon, flytter ind til september.
- Vi flytter ud af de gamle bygninger i Nygade til et moderne kompleks i Lundsbjerg i midten af juli i år. Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi sagtens rent hårdværksmæssigt kan producere glødelamper i nye moderne bygninger. Den store udfordring er imidlertid at sørge for at ånden og kulturen fra den gamle fabrik kommer med ud i det nye, siger adm. direktør Jan Vesterlund til Ugeavisen. Han har siden 2007 ejet Danlamp A/S.
Danlamp, der i 1931 blev etableret under navnet Dansk Glødelampefabrik A/S, producerer glødepærer og er i dag den eneste glødepære-fabrikant i Danmark.