23948sdkhjf

GlobalConnect lander rekordresultat

Efter millionoverskud og rekordomsætning investeres der i nye datahaller og fibernet i Tyskland.
GlobalConnect, der har specialiseret sig i dataopbevaring, telekommunikation og fibernet, har netop offentliggjort årsregnskabet for 2013 med en rekordhøj omsætning på 502 mio. kr. og et resultat på 64 mio. kr., oplyser dagbladet Børsen.

Efterspørgslen efter virksomhedens produkter har været så markant, at der nu er nye investeringer på vej.

Nye datahaller og fibernet i Tyskland
I 2013 udvidede GlobalConnect med seks nye datahaller, og i 2014 planlægger man en udvidelse med yderligere ni haller. Også på fibernet-siden, hvor GloablConnect har haft stor succes med udrulningen af 13.000 km i Danmark, Tyskland og Sverige investeres der,

200 mio. kr. skal være med til at forbedre infrastrukturen i det nordlige Tyskland, hvor indtjeningspotentialet er større end i Danmark.

- Det danske marked er ekstremt konkurrenceudsat. Det er ikke et dårligt marked, men der er mulighed for at lave en bedre forretning i Tyskland, siger adm. direktør Niels Zibrandtsen.

Tysk sats koster danske jobs
Den tyske satsning kan komme til at koste op mod 600 danske arbejdspladser, og det ærgrer Niels Zibrandtsen, der efterlyser lidt dansk velvilje til at finansiere infrastrukturelle investeringer ved hjælp af realkreditten.

Han anslår at en realkreditfinansiering vil kunne åbne op for en større udbygning i udkantsdanmark og skabe mellem 500-600 jobs alene ved brugen af lokale entreprenører.

Han bakkes op af senioranalytiker Anders Elbak fra analyse- og konsulenthuset IDC Nordic, der påpeger over for Børsen, at det lige nu er småt med potentialet i udkantsdanmark og det derfor er svært at hente sin investering hjem.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078