23948sdkhjf

Dantherm nærmer sig sorte tal

I fjerde kvartal af 2013 blev det til et beskedent underskud hos Skive-virksomheden, der dog kan glæde sig over overskud på driften.
Dantherm omsatte for 126 mio. kr. i fjerde kvartal 2013 mod 119 mio. kr. i samme kvartal året før. Driftsresultatet (EBIT) blev et overskud på 3,2 mio. kr. mod et underskud på 9,1 mio. kr. i fjerde kvartal 2012, og resultat før skat steg med 11,9 mio. kr. til et beskedent underskud på 0,8 mio. kr.

I 2013 som helhed så det dog mere trægt ud. Omsætningen blev 482 mio. kr., hvilket er på niveau med omsætningen i 2012. Tallet dækker over et fald i omsætningen inden for HVAC på 11 procent og en stigning inden for Telecom steg på 25 procent.

Driftsresultatet (EBIT) blev et overskud på 5,2 mio. kr. mod et underskud på 6,2 mio. kr. i 2012, og resultat før skat blev et underskud på 28,9 mio. kr. hvilket mod et minus på 17,9 mio. kr. i 2012. Resultatet er dog negativt påvirket af en nedskrivning af ejerandelen i Dantherm Power.

- Driftsresultatet i 2013 er forbedret i forhold til året før som følge af de effektiviseringstiltag og omkostningsbesparelser, der er gennemført. Den strategiske indsats inden for markedstilstedeværelse og produktudvikling er fortsat, med omkostninger og investeringer i niveauet 15 mio. kr. inden for de to forretningssegmenter HVAC og Telecom. Det giver forventning om vækst og dermed en forbedring af både omsætning og indtjening i de kommende år, siger administrerende direktør Torben Duer.

- Den strategiske analyse omkring styrkelsen af forretningsudviklingen og kapitalgrundlaget pågår, og der vil blive orienteret om resultatet, når dette foreligger forventeligt i første halvår af 2014, tilføjer han.

I 2014 forventer Dantherm en omsætning på DKK 500-525 mio. kr. og et driftsresultat (EBIT) på 10-15 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078