Techno-Matic rykker ind på det canadiske marked
Den nordjyske virksomhed har taget turen over Atlanten til Canada. Virksomheden har udviklet et elektronisk målesystem til træ, som nu benyttes i en af verdens største skovnationer.

- Det betyder meget, at vi får en fod indenfor på et så stort marked. Naturligvis kommer vi ikke til at rejse landet tyndt for at finde nye kunder, men bare det at have en reference derovre, kan ikke undervurderes. Hele ti procent af verdens samlede skovareal findes i Canada, så der er et vist potentiale, fortæller Knud Sørensen.
TM2200 målesystemet bruges til at analysere data på fældning af træer for at optimere salgsværdien, og med 295 millioner hektar potentiel produktionsskov, heraf 144 millioner til kommerciel tømmerproduktion, er mulighederne til at få øje på. Rotobec, der også er repræsenteret i USA og Brasilien, har selv gennemført omfattende tests af systemet før aftalen blev indgået
- Sådan er det altid. Selvom alle produkter er gennemtestet her i huset, og vi kan præsentere fuld dokumentation, vil kunden have bekræftet via deres egne målinger om det nu også passer. I dag tages der ingen chancer. Det er betingelserne, og vi kan glæde os over, at vores systemer står distancen, siger Knud Sørensen.
Positive meldinger
I sommer blev netop TM2200 godkendt til brug i de tyske statsskove, og med indtoget i Canada fortsætter Aars-virksomheden med at fokusere på eksportmulighederne på skovområdet. Der er netop kommet ordrer ind fra Belgien, og der er generelt flere positive meldinger fra det europæiske marked, som ellers har været under pres.
- Udfordringen er, at producenterne ikke køber mange enheder ad gangen som førhen. De er nervøse for at brænde inde med produkterne, da branchen har ligget underdrejet i lang tid. Som markedet er i øjeblikket er det svært, at lukke store aftaler, og ordrerne kommer derfor drypvis. Det vigtigste er dog, at de komme, slutter Knud Sørensen.
Om Techno-Matic
Techno-Matic A/S er grundlagt i 1986 og udvikler og producerer højteknologiske systemer til brug i fysisk krævende miljøer. Fokus er på systemstyringer af blandt andet skovmaskiner, kraner, lifte og biobrændselsanlæg.
Techno-Matic A/S er grundlagt i 1986 og udvikler og producerer højteknologiske systemer til brug i fysisk krævende miljøer. Fokus er på systemstyringer af blandt andet skovmaskiner, kraner, lifte og biobrændselsanlæg.