23948sdkhjf

Prevas’ danske afdelinger opnår ISO-certificering

Forudsigelige udviklingsforløb og proaktiv risikostyring er resultatet af at indføre ISO-certificerede udviklingsprocesser i Prevas’ danske afdelinger.
Prevas’ to danske udviklingsafdelinger i København og Aarhus har nu opnået ISO9001-certificering til gavn for virksomhedens komplekse udviklingsprojekter. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

- De stadigt mere komplekse udviklingsprojekter, vi udfører for vore kunder, stiller store krav til effektive, forudsigelige udviklingsforløb, hvor vi til stadighed ved hvor vi er, hvad vi mangler og hvad der lige nu kræver særlig opmærksomhed. Her er ISO9001 et oplagt værktøj, i og med at det basalt set er en systematisering af velkendte og relevante metoder, og er bredt kendt og anerkendt i industrien, lyder det fra Henrik Møller, President i Prevas A/S.

ISO-certificeringen er opnået ved at indføre allerede certificerede processer fra det svenske moderselskab, og dernæst gennemføre en gennemgribende og formel, ekstern auditering af de danske afdelinger. Certificeringen er gennemført af Intertek.

- Ved at basere certificeringen på velkendte Prevas-processer har vi sikret, at vore arbejdsmetoder også i høj grad matcher virkeligheden og er anvendelige i praksis. De metoder, vi nu følger, har indlejret mange års erfaringer fra sammenlignelige projekter udført i Prevas, og det har desuden været essentielt ikke at tilføre nettooverhead til projekterne, siger Henrik Møller.




Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.409